En let og frisk Orangevin med fine tanniner på 100% økologiske albana. Orangevin produceres ved at behandle hvide druer, på samme måde som når man fremstiller rødvin. I dette tilfælde har skallerne kontakt med mosten i 3 uger. Vinen er spontangæret og ufiltreret, hvorved man bevarer mange flere smagsnuancer. I næsen finder man lyse, gærede æbler, stikkelsbær og tørrede abrikoser.
Vingården Tre Monti (Tre Bjerge) laver friske & sprudlende landvine på bla. chardonnay & sangiovese på deres økologiske vingård i Bologna, Norditalien. Vingården ligger i omkring 100 meters højde, og dækker over 55 hektar med vinmarker. Tre Monti har eksisteret siden 1960’erne, og er stadig i familien Navecchia, der dengang blev set som revolutionerende, fordi de introducerede nye druesorter til dalen. I dag forvaltes alle vinmarkerne efter principperne om bæredygtig vindyrkning og mindst mulig unaturlig indgriben. Deres vine er letdrikkelige og rare, og rammer samtidig et bredt publikum.
Ny kunde?
Skriv til os på info@vinhanen.dk
Levering:
Gratis i København og omegn ved køb for over 5.000 kr.