Salgs- og leveringsbetingelser B2B hos Vinhanen

Generelle oplysninger

Vinhanen Engros Aps

Slagtehusgade 9

1715 København V

CVR nr.: 42212377

Telefon: 28188088

Email: bestilling@vinhanen.dk


Parter og anvendelse

Salgs- og leveringsbetingelser gælder alle køb fra Vinhanen Engros Aps

Betingelserne gælder kun ved salg til erhvervsdrivende. Ved ønske om handel med Vinhanen Engros Aps som privat forbruger henvises til vores B2C-webshop med særskilte salgs- og leveringsbetingelser.

 

Tilbud og bestilling

Bindingen af aftalen træder i kraft, når kunden modtager en ordrebekræftelse med priser. Ved gennemførsel af ordren modtager kunden straks en kvittering for ordren. Ordrebekræftelsen udsendes, når ordren er gennemgået.

 

Priser og betalingsbetingelser

Vinhanen Engros Aps modtager betaling via betalingskort eller faktura.
Betaling med betalingskort er mulig online ved bestilling af varer. Der modtages betalingskort af typerne VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard.

Ved valg af betaling med faktura udsendes fakturaen med 8 dages betalingsbetingelser, medmindre andet er skrifteligt aftalt. Såfremt betalingsfristen overskrides, kan der pålægges
gebyrer.

Der tages forbehold for prisfejl og udsolgte/udgåede varer. Såfremt dette skulle gøre sig gældende, vil kunden blive underrettet om ændringerne hurtigst muligt samt tilbudt relevant erstatningsvare.

 

Købers manglende betaling, renter og rykkergebyr

Ved overskridelse af betalingsfrist på 8 dage fremsendes en påmindelse om manglende betaling. Såfremt det forfaldne beløb ikke indbetales inden for 30 dage, fremsendes et
rykkergebyr på 100 kr. Overskrides betalingsfristen yderligere kan udestående overdrages til inkasso, hvis der ikke
skriftligt foreligger en aftale om afbetaling mellem Kunden og Vinhanen Engros Aps.


Levering og undersøgelsespligt

Varer bestilt af kunden leveres til aftalt leveringsadresse oplyst af kunden. Foreligger der særhensyn ved levering (specifikt sted, tidspunkt eller lignende) bærer kunden ansvaret for at
oplyse om dette skriftligt samt sikre lettest mulig adgang for Vinhanen Engros Aps’ leveringspersonale.

Vejledende leveringstidspunkt oplyses ved udsendelse af ordrebekræftelse dog max. 5 hverdage fra bestilling. Der tages forbehold for uforudsete påvirkninger såsom leveringsforsinkelser fra Vinhanen Engros Aps’ leverandører, lokale trafikudfordringer eller lignende. Væsentlig forsinkelse fra Vinhanen Engros Aps’ side giver kunden ret til at ophæve køb.

Der tilfalder køber undersøgelsespligt ved modtagelse af varer fra Vinhanen Engros Aps. Kunden forpligter sig hurtigt muligt (og senest et døgn efter) at undersøge de leverede varer for
synlige fejl samt udføre en optælling og gøre skriftlig indsigelse herom, såfremt der forefindes defekter eller afvigelser.

 

Annullering og ændring

Annullering eller ændring af ordrer kan kun ske ved direkte telefonisk/skriftlig kontakt til Vinhanen Engros Aps. Vinhanen Engros Aps kan afvise ændringer eller annullering af ordrer,
såfremt disse ikke aftales i tide til at ordren kan nås ændret eller hvis der ikke forefindes tilstrækkelige mængder af pågældende vare på lager. Kunden kan få tilbudt lignende erstatningsvare.


Returnering

Uanbrudte fustager eller uåbnede kasser med flasker kan returneres til Vinhanen Engros Aps inden for 30 dage fra levering og krediteres til oprindelig købspris. Afhentningen er gratis i forbindelse med levering af nye varer, dog med minimumsordre på 5000 kr. Eks moms.

Udgifter til returnering af varer uden ny levering eller returnering af varer uden for følgende postnumre: 1001-2500, 2800, 2820, 2860, 2870, 2900 samt 2920 afholdes af Kunden.
Ældre varer kan i særlige tilfælde og med en skriftlig aftale tages retur, dog til 50% af den oprindelige købspris. Der er ingen returret på varer, som er fremstillet efter kundens specifikationer.


Lovvalg og værneting

Enhver tvist, der udspringer af eller relaterer sig til Parternes aftalegrundlag, er underlagt dansk ret.

Er du over 18 år?

For at handle hos Vinhanen-shop.dk skal du være over 18 år.

Login